Apollo 11 var den første bemandede landing på Månen. Landingen skete den 20. juli 1969 under den kolde krigs rumkapløb.
Neil Armstrong tråde kl. 02:56 UTC, som det første menneske nogensinde, ned på Månens overflade med ordene ”Det er et lille skridt for (et) menneske, et gigantisk spring for menneskeheden”.
Besætningen på Apollo 11 bestod af astronauterne Neil Armstrong, kaptajn, Edwin 'Buzz' Aldrin, pilot på landingsmodulet, og Michael Collins (1930-2021) pilot på kommandomodulet. For alle tre blev det deres anden og sidste tur i rummet.
Apollo 11 blev opsendt med en Saturn-V fra Kennedy Space Center i Florida den 16. juli 1969 kl. 13.32 UTC. Det var den femte bemandede opsendelse i Apollo-programmet.
Apollo-fartøjet bestod af fire moduler; landingsmodulet som blev døbt ”Ørnen” (Eagle), der var opdelt i landingsdelen og opstigningsdelen, kommandomodulet døbt ”Columbia” hvor astronauterne opholdte sig, og som var det eneste, der vendte hjem til Jorden, samt et servicemodul med strøm, vand, ilt og forsyninger.
Opsendelsen blev fulgt af en million tilskuere omkring Cape Canaveral.
Efter tre dages rejse fra Jorden gik de sammenkoblede moduler i kredsløb om Månen, hvorefter Armstrong og Aldrin frakoblede landingsfartøjet Ørnen, mens Collins forblev i kredsløb om Månen med kommando- og servicemodulerne.
Aldrin styrede Ørnen ned mod det planlagte landingssted i området kaldt Stilhedens Hav tæt ved Månens ækvator. Fem minutter inde i landingssekvensen, alarmerede styrecomputeren de to astronauter med en række fejlkoder på grund af overbelastning af computeren, men det blev korrekt besluttet at fortsætte landingen.
Armstrong opdagede under nedstigningen, at det planlagte landingsområde var fyldt med store klipper. Et andet sted i nærheden var fyldt med kratere, og han styrede derfor Ørnen ned på et fladt område længere væk. Ørnene landede kl. 20:17 den 20. juli 1969 med blot styrebrændstof til 20-50 sekunder tilbage.
Efter landingsmotoren var slukket, kunne Armstrong kalde Jorden med ordene ”Houston, Stilhedens Hav her, Ørnen".
Armstrong kravlede seks timer og 39 minutter efter landingen ned af stigen på Ørnens ene landingsben og stod på benets fodplade. Med de historiske ord ”Det er et lille skridt for (et) menneske, et gigantisk spring for menneskeheden” trådte han ned på Månens overflade. 19 minutter senere fulgte Aldrin efter.
Armstrong og Aldrin var uden for Eagle i 2 timer og 31 minutter. I det tidsrum plantede de Stars and Stripes i månestøvet, opstillede et soldrevent seismometer, en laserreflektor og andre instrumenter. De indsamlede 21,5 kg månesten og -støv og afslørede en mindeplade på Ørnen – samtidig med at præsident Nixon holdt en tale for dem.
Da det var Armstrong, som bar kameraet på Månens overflade, findes der kun ganske få billeder af ham, mens de fleste fotografier fra Apollo 11 på Månens overflade er med Aldrin.
Efter syv timers hvil gjorde de klar til opstigning og første del af hjemturen. Kl. 17:54 UTC lettede opstigningsmodulet af Eagle fra Månen og efterlod landingsdelen på overfladen. Under opstigningen blev det amerikanske flag de havde plantet blæst omkuld.
Efter i alt otte dage og tre timer landede Columbia i Stillehavet den 24. juli 1969. Astronauterne var herefter i karantæne i 21 dage i tilfælde af at de var blevet smittet med eventuelle bakterier fra Månen.
De tre astronauter foretog efterfølgende en 38 dages verdensturne, hvor de besøgte 22 lande. Columbia er i dag udstillet i National Air and Space Museum i Washington D.C.
Kommentarer (2)
skrev Inge Sunesen
I billedteksten står der "opstingnigsmodulet". Der skal måske ryddes lidt op i bogstaverne.
skrev Rebecca Bailey
Tak! Nu er der ryddet op.
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.