Valsbøl
Valsbøl | |
Valsbøl Kirke | |
Våben | Beliggenhed |
Administration | |
Land | Tyskland |
---|---|
Delstat | Slesvig-Holsten |
Kreis | Slesvig-Flensborg |
Amt | Skovlund |
Borgmester | Werner Asmus (FWGW) |
Statistiske data | |
Areal | 13,23 km² |
Højde | 21 m |
Indbyggere | 919 (31/12/2018) |
- Tæthed | 69 Indb./km² |
Andre informationer | |
Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
Nummerplade | SL |
Postnr. | 24980 |
Tlf.-forvalg | 04639 |
Koordinater | 54°46′31″N 9°14′12″Ø / 54.7752°N 9.2366°Ø |
Hjemmeside | www.amt- schafflund.de |
Beliggenhed af kommune Valsbøl i Landkreis Slesvig-Flensborg | |
Valsbøl (dansk) eller Wallsbüll (tysk) er en landsby og kommune beliggende i et skovrigt område cirka 18 km vest for Flensborg i det nordlige Sydslesvig. Landsbyen strækker sig på på begge sider af Valsbækken (også kaldt den Valsbøller Strøm[1]), der mod syd dannede skellet mellem Vis- og Kær Herred. Administrativt hører kommunen under Kreis Slesvig-Flensborg i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Skovlund kommunefællesskab (Amt Schafflund).
Valsbøl er sogneby i Valsbøl Sogn. Sognet lå i Vis Herred (Flensborg Amt, Sønderjylland), da området tilhørte Danmark[1]. Valsbøl Kirke er en romansk stenkirke fra 1100-tallet. Kirken er viet til Sankt Kristoffer. I kirken findes middelalderlige figurer i egetræ.
Stednavnet er første gang dokumenteret 1472. Stednavnet kan henføres til oldnordisk valr for et valplads (slagmark) eller en falk eller til oldnordisk vǫllr for mark, slette[2]. Måske stammer navnet også fra personnavnet Valr eller Wal, som står i fornbindelse med vælsk[3].
Til Valsbøl og omegnen er knyttet flere folkesagn. Et af dem omhandler to kæmper, som var i færd med at bygge kirkerne i Medelby og Store Vi. Da de kun havde en hammer, kastede de den skiftevis til hinanden. Derved kom de til at beskædige kirken i Valsbøl[4].
En af Valsbøl gader er opkaldt efter lederen af den grundtvigianske menighed i lokalområdet og grundlæggeren af landsbyens danske forsamlingshus Valsbølhus Maren Sørensen[5].
Landsbyen er beliggende på gesten, hvor jorder er sandet. Der findes flere hedestrækninger og små forhøjninger som Rygshøj i omegnen.
Valsbøl var stationsby på strækningen Flensborg-Lindholm.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Valsbøl danske menighed Arkiveret 1. juni 2019 hos Wayback Machine
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 171
- ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 428/229
- ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 675
- ^ Helge Noe-Ygaard: Sydslesvigske Sagn, København 1958, s. 33
- ^ "Den danske menighed i valsbøl: Nyt infoskilt om Maren Sørensen ved det nye vejskilt". Arkiveret fra originalen 1. juni 2019. Hentet 25. april 2020.