Taastrup Fodbold Club
Taastrup FC | |||
---|---|---|---|
Klubdetaljer | |||
Fulde navn | Taastrup Fodbold Club | ||
Grundlagt | 1. januar 2002 (overbygning) 25. oktober 2005 (fusion) | ||
Hjemmebane | Taastrup Idrætspark Nyhøj Idrætsanlæg | ||
Kapacitet | 1000 ståpladser (begge baner) tilskuere | ||
Formand | Birgitte Hamborg Faarbæk | ||
Cheftræner | Morten Lethan Albrechtsen (kvinder) Tommy Olsen (herrer) | ||
Liga 2024-25 | Sjællandsserien | ||
Liga 2023-24 | Sjællandsserien | ||
Andet | |||
CVR-nummer | 26456673 | ||
Websted | www.taastrupfc.com | ||
| |||
Taastrup Fodbold Club (eller Taastrup FC, TFC) er en dansk fodboldklub hjemmehørende i Taastrup, Høje-Taastrup Kommune. Foreningen, som tæller 1.179 medlemmer (pr. 1. august 2007), er medlem af den lokale fodboldunion Sjællands Boldspil-Union (SBU) under Dansk Boldspil-Union (DBU).[1] Træningen og hjemmebanekampene for alle klubbens seniorhold afvikles henholdsvis i Taastrup Idrætspark (herrer) og på Nyhøj Idrætsanlæg (kvinder). Herrernes 1. seniorhold spiller i efteråret 2007 i Kvalifikationsrækken, mens førsteholdet i kvindeafdelingen spiller i den næstbedste række, Kvinde 1. division.
Klubbens historie
[redigér | rediger kildetekst]Beslutningen om etableringen af et overbygningssamarbejde omkring et herresenior 1. hold mellem fodboldafdelingerne i Tåstrup B.70 (B.70 Fodbold) og TIK (Taastrup IK 90|TIK 90 Fodbold) blev truffet i efteråret 2001, således at man i turneringsmæssig sammenhæng kunne gå på banen under navnet Taastrup FC med virkning fra nytåret 2001/2002.[2][3] Den øverste myndighed i alle overbygningens anliggender blev et repræsentantskab bestående af 10 medlemmer fra B.70 Fodbold og 10 medlemmer fra TIK 90 Fodbold samt en bestyrelse udvalgt af repræsentantskabet med 2 bestyrelsesmedlemmer fra hver af moderklubberne og 1-3 bestyrelsesmedlemmer udenfor medlemskredsen.
Andre af kommunens klubber havde mulighed for at tiltræde overbygningen og fodboldafdelingen i Høje-Taastrup Idrætsforening (HTI) var i begyndelsen angiveligt også med i planerne omkring overbygningen, men deltog i sidste ende ikke i projektets videre forløb.[4] Baggrunden for samarbejdet skal ses i lyset af et ønske om sportslig fremgang og bedre placeringer hos begge klubber, hvis respektive førstehold på daværende tidspunkt befandt sig i den syvendebedste række.[2] B.70 Fodbold[kilde mangler] sikrede sig imidlertid oprykning fra Serie 1 ved udgangen af 2001-sæsonen, således at Taastrup FC kunne starte sin tilværelse i Sjællandsserien 2002 på B.70 Fodbolds licens som den højest rangerende af moderklubbernes seniorhold. Af de to klubber havde TIKs fodboldafdeling haft den største succes med sin deltagelse i Danmarksturneringens daværende tredjebedste række (3. division Øst) i perioden fra 1967 til 1973.[5]
Den delvise overbygning på herreseniorplan gennemløb efterfølgende en fireårig prøveperiode, før man i efteråret 2005 – grundet samarbejdets foreløbige succes – valgte for at gennemføre en fuldstændig sammenlægning af fodboldafdelingerne (fra yngste til ældste årgang) med virkning fra den 1. januar 2006. Sammenlægningen blev vedtaget med hele 237 stemmer for og blot 15 stemmer imod på en ekstraordinær generalforsamling den 26. august 2005 kl. 20.45.[6] Det nødvendige flertal på minimum to tredjedele af stemmerne blev således sikret med 94% for. Efterfølgende indkaldte man via brev samtlige medlemmer i de to fusionerende klubber (som alle i princippet kunne deltage i) til stiftende generalforsamling, som blev afholdt den 25. oktober 2005 kl. 20.00 i Taastrup Medborgerhus. Ved generalforsamlingen foretog man en række ændringer til et udkast af vedtægterne[7], hvorefter de blev enstemmigt vedtaget og den nye klub blev erklæret som værende en realitet kl. 20.50 af dirigenten jurist Willy Rasmussen (fra Danmarks Idræts-Forbund).[8] Jørgen Wulff Rasmussen blev enstemmigt valgt som formand, efter forslag fra moderklubbernes bestyrelser, gældende for perioden indtil man afholdte den første årlige ordinære generalforsamling den 28. februar 2006 (fremover som udgangspunkt hver tirsdag i uge 9), hvor han modtog genvalg. Den første bestyrelse bestod endvidere af kasserer Ingolf Skafte, som blev valgt for perioden indtil ordinær generalforsamling i februar 2007 (16 måneder) sammen med Thomas Marcussen, Egon Sahl Pedersen og Claus Laugaard (kandidaterne med de tre højeste stemmetal), mens følgende tre bestyrelsesmedlemmer blev valgt for perioden indtil den ordinære generalforsamling i februar 2006 (4 måneder): Kåre Nygård, Jørgen Kolter og Tom Friisgaard – alle i rækkefølge svarende til deres stemmetal. I samme forbindelse opløstes fodboldafdelingerne i Taastrup Idræts Klub, som efter en ekstraordinær generalforsamling den 22. september 2005 og et knebent flertal kunne tage alle afdelingens aktiver med over i den nye klub, samt Tåstrup B.70, hvor klubbens største afdeling var med til at halvere den flerstrengede idrætsklubs størrelse.[9] Tåstrup B.70 Fodbolds førstehold i Serie 3 (Pulje 5) vandt sin pulje i sin sidste sæson og blev efterfølgende Taastrup FCs andethold, mens TIK 90s førstehold i Serie 3 (Pulje 4) blev den nye klubs tredjehold.
Da sæsonen for Kvinde 1. division endnu ikke var afsluttet, kom Tåstrup B.70 Fodbolds 1. damesenior først officielt ind under den nye fane fra den 1. juli 2006. B.70 Fodbolds damer spillede i 2003-sæsonen i kvindernes Serie 2 og oplevede oprykninger i de senere sæsoner. Taastrup FC Kvinders førstehold overtog således Tåstrup B.70's placering i Kvinde 1. division efter afslutningen af 2006-sæsonen, som endte med en 7. plads og som de valgte at spille færdig som Tåstrup B.70.[10] For Taastrup FC Kvinders vedkommende blev den første ligakamp under Taastrup FC spillet den 16. august 2006 på den anden hjemmebane i Taastrup Idrætspark mod SønderjyskE, som dog endte med et nederlag med cifrene 1-6.
Den nye fusionsklub overtog TIK 90s tidligere klubhus ved Taastrup Idrætspark og kom det første år op på et medlemsantal af 1.103 individer (pr. juni 2006), hvoraf moderklubben Tåstrup B.70 bidrog med 760 medlemmer (august 2005) ved fusionen.[1][11] Taastrup-fodboldfusionens foreløbige succes på fodboldbanen, et stadigt stigende medlemsantal samt ambitionerne og forventningerne om oprykning til Danmarksserien var en medvirkede faktor til at Fritids- og Kulturudvalget i Høje-Taastrup Kommune den 8. september 2004 enstemmigt vedtog at igangsætte en renovering/ombygning af stadion i Taastrup Idrætspark. Det skulle have resulteret i en ny udvidet fodboldbane og ny tribune med ståpladser samtidig med at et klubhus ville blive bygget – med forventet afslutning i juni måned 2005.[12][13]
Oversigt over formænd
[redigér | rediger kildetekst]
Bestyrelsesformænd
Cheftræneroversigt[redigér | rediger kildetekst]
Klublogo og spilledragt[redigér | rediger kildetekst]I perioden med den delvise overbygning bestod spillernes hjemmebanedragts grundlæggende design af orangefarvede trøjer, sorte shorts og sorte (eller orange) strømper, da man i overbygningsaftalen besluttede sig for at farverne rød/sort og blå/hvid ikke indgik som fremtrædende farver i spilledragten.[2][13] I forbindelse med den fulde sammenlægning, udarbejdede et nedsat fusionsudvalg en ny klubdragt og præsenterede den for medlemmerne ved den stiftende generalforsamling, der ville komme i brug fra og med 2006-sæsonen. Den nye spilledragts udseende benytter sig af lime-farvede trøjer og sorte shorts samt strømper.[14] Med fusionen introducerede man også et moderniseret klublogo med et design udelukkende i grønne og sorte ensfarvede flader efter at have anvendt et grafisk farverigt logo med en højere detaljeringsgrad i overbygningsperioden 2002-2005. Det gamle logo gjorde brug af syv forskellige farver – hvid, rød, orange og en række blå nuancer, som ikke havde nogen direkte relation til moderklubbernes farver.[15] Det nuværende klublogo er mere enkelt og moderne, men tager udgangspunkt i de samme grundlæggende kerne-elementer, som blev benyttet i det tidligere design. Nu har man dog skrællet alt overflødigt væk og fremhævet et trekløver i sort og placeret klubbens navn mere centralt og mere iøjefaldende ovenover. Klubbens resultater[redigér | rediger kildetekst]DBU's Landspokalturnering for herrer[redigér | rediger kildetekst]De sportslige resultater for klubben i DBU's Landspokalturnering igennem årene:
Herrernes bedrifter i Danmarksturneringen[redigér | rediger kildetekst]De sportslige resultater for klubbens førstehold i Danmarksturneringen og SBU's rækker igennem årene:
Seniorhold (herrer) i rækkerne[redigér | rediger kildetekst]Klubbens førstehold for herrer i rækkerne: DBU's Landspokalturnering for kvinder[redigér | rediger kildetekst]De sportslige resultater for klubben i DBU's Landspokalturnering for kvinder igennem årene:
Bedrifter i Danmarksturneringen for kvinder[redigér | rediger kildetekst]De sportslige resultater for kvindeafdelingens førstehold i Danmarksturneringen i kvindefodbold og SBU's rækker igennem årene:
Seniorhold (kvinder) i rækkerne[redigér | rediger kildetekst]Klubbens førstehold for kvinder i rækkerne: Ekstern kilde/henvisning[redigér | rediger kildetekst]Noter og Referencer[redigér | rediger kildetekst]
|