iBet uBet web content aggregator. Adding the entire web to your favor.
iBet uBet web content aggregator. Adding the entire web to your favor.



Link to original content: http://da.wikipedia.org/wiki/Samanidriget
Samanidriget - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Samanidriget

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Samaniderne

سامانیان
819–999
Samanis placering
Samanid riget under sin største udstrækning.
HovedstadBalkh, Bukhara
SprogPersisk
Religion
Sunni Islam
RegeringsformEmirat
Emir 
Historie 
• Etableret
819
• Ophørt
999
Areal
• 928 est.
2.850.000 km²
Efterfulgte
Efterfulgt af
Saffarid dynastiet
Ghaznavideriget
Karakhanids

Samanidriget (persisk: سامانیان,), også kendt som Samani-dynastiet eller Samaniderne, var et sunni-[1]persisk rige[2][3] i Centralasien, opkaldt efter sin grundlægger Saman Khuda, der konverterede til islam. Det var et indfødt persisk dynasti i Persien og Centralasien efter sammenbruddet af det persiske Sassaniderige forårsaget af den arabiske erobring.

Samaniderne regerede i 180 år i et område, som omfattede Khorasan (herunder Kabul),[4] Ray, Transoxanien, Tabaristan, Kerman, Gorgan og området vest for disse landområder til Isfahan. Da deres magt var størst, kontrollerede samaniderne områder så langt sydpå som til Sulaiman bjergene i Pakistan, Ghazni og Kandahar. Samaniderne modellerede deres statslige organisation efter abbasiderne, hvilket kunne ses på kaliffens hof og organisation.[5] Samaniderne blev belønnet for at støtte abbasiderne i Transoxanien og Khorasan, og med deres veletablerede hovedbyer i Bukhara, Balkh, Samarkand og Herat, manifesterede de riget efter at have besejret saffariderne.

Samaniderne fremmede kunsten, hvilket medvirkede til udvikling af videnskaber og litteratur, hvorved riget tiltrak lærde som Rudaki og Avicenna. Forskerne pointerer, at samaniderne genoplivede persisk kultur og det persiske sprog mere end buyiderne og saffariderne. De samanidiske myndigheder erklærede i et berømt edikt, at "her i denne region er sproget persisk, og konger af dette rige er persiske konger.[6] Under den samanidiske periode blev den tadsjikiske nation dannet i Centralasien. Det samandiske rige betragtes som den første tadsjikiske stat, også tidligere iranske dynastier opstod fra de regioner tadsjikerne bebor op til nutiden.

  1. ^ Rene Grousset, The Empire of the Steppes:A History of Central Asia, transl. Naomi Walford, (Rutgers University Press, 2002), 143.
  2. ^ The Encyclopaedia of Islam (article by Clifford Edmund Bosworth) writes: SAMANIDS, a Persian dynasty which ruled in Transoxania and then in Khurasan also, at first as subordinate governors of the Tahirids [q. v. ] and then later autonomous, virtually independent rulers (204-395/819-1005)
  3. ^ * A historical atlas of Uzbekistan, By Aisha Khan, Published by The Rosen Publishing Group, 2003, ISBN 0-8239-3868-9, ISBN 978-0-8239-3868-1, pg. 23;
    • The Cambridge History of Iran, By Richard Nelson Frye, William Bayne Fisher, John Andrew Boyle, Published by Cambridge University Press, 1975, ISBN 0-521-20093-8, ISBN 978-0-521-20093-6, pg. 164;
    • The New Encyclopædia Britannica, By Encyclopædia Britannica Publishers, Inc. Staff, Encyclopædia Britannica, inc, Published by Encyclopædia Britannica, 1987, ISBN 0-85229-443-3, ISBN 978-0-85229-443-7, pg. 891;
    • The monumental inscriptions from early Islamic Iran and Transoxiana, By Sheila Blair, Published by BRILL, 1992, ISBN 90-04-09367-2, ISBN 978-90-04-09367-6, pg. 27.
  4. ^ Tabaḳāt-i-nāsiri: a general history of the Muhammadan dynastics of Asia, pg.31, By Minhāj Sirāj Jūzjānī
  5. ^ The Monumental Inscriptions from Early Islamic Iran and Transoxiana By Sheila S. Blair, pg. 27
  6. ^ name="Elton L. Daniel pg. 74"
  • Daniel, Elton. (2001) The History of Iran (The Greenwood Histories of the Modern Nations) Westport, CT: Greenwood Press. ISBN 0-313-30731-8, ISBN 978-0-313-30731-7
  • Frye, R.N. (1975). "The Sāmānids". I Frye, R.N. (red.). The Cambridge History of Iran, Volume 4: From the Arab Invasion to the Saljuqs. Cambridge: Cambridge University Press. s. 136-161. ISBN 0-521-20093-8.