iBet uBet web content aggregator. Adding the entire web to your favor.
iBet uBet web content aggregator. Adding the entire web to your favor.



Link to original content: http://da.wikipedia.org/wiki/Mette_Koefoed_Bjørnsen
Mette Koefoed Bjørnsen - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Mette Koefoed Bjørnsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mette Koefoed Bjørnsen
Født6. december 1920 Rediger på Wikidata
Død29. marts 2008 (87 år) Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
Uddannelse og virke
BeskæftigelseØkonom, mægler, forfatter Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserModersmål-Prisen (1981),
Æreshåndværker (1991),
Ridder af 1. grad af Dannebrog Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Mette Margrethe Koefoed Bjørnsen (født Koefoed 6. december 1920Frederiksberg, død 29. marts 2008 i København) var en dansk økonom, der blandt andet var formand for Forligsinstitutionen.

Mette Kofoed Bjørnsen blev student fra Lyngby Statsskole i 1940 og cand.polit. fra Københavns Universitet i 1947. Hun kom derefter til Danmarks Statistik og fra 1959 undervisningsinspektør ved Handelsministeriets tilsyn med handelsskolerne. I 1964 blev hun lektor ved Den Sociale Højskole i København og i 1971 lektor ved Danmarks Lærerhøjskole.

Hun var ansat i 'Forligsinstitutionen' fra 1979 til 1992, først som stedfortrædende forligsmand og fra 1982 som forligsmand. I 1988 blev hun formand for Forligsinstitutionen som den første kvinde; hun yndede ikke titlen forkvinde. Hun skrev undervisningsmateriale om EU, økonomi og samfundsforhold i øvrigt, ligesom hun fra 1970 til 2000 var medredaktør af Statistisk Tiårsoversigt.

Hendes store force var pædagogisk formidling: hun gjorde økonomisk-politiske spørgsmål tilgængelige for den brede befolkning. Som forligsmand høstede hun anerkendelse for at bilægge en række stridigheder på det offentlige arbejdsmarked.

Fra 1991 til 1998 var hun formand for Dansk Forfatterforening og havde talrige bestyrelsesposter og tillidshverv som formand for bestyrelsen i ATP fra 1982 til 1993, formand for Topdanmark Fonden 1985-1990, medlem af bestyrelsen i Arbejdernes Landsbank 1975-1986 og i 1982-1986 som kommunalbestyrelsesmedlem i Gentofte Kommune valgt for Gentoftelisten. Det blev dog en parentes i historien; hendes tålmodighed rakte ikke til det. Det betød imidlertid ikke, at hun droppede sit politiske engagement. Op til folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten i 1998 var hun medstifter af nej-organisationen Nationernes Europa.

Mette Kofoed Bjørnsen var arving til komponisten Carl Nielsen. Hun var gift to gange, først med Palle Mogens Flemming Holstein (1914 – 1988), som hun blev skilt fra i 1953. Samme år indgik hun ægteskab med oberstløjtnant Bjørn Bjørnsen (1914 – 1993). Hun fik tre sønner, Flemming Michael (f. 1951), Steen Bjørn (f. 1954) og Peter (f. 1957).

Hun blev Ridder af Dannebrog i 1986 og ridder af 1. grad i 1993.

  • Der må være grænser for EU's statsdannelse, af Jesper Jespersen og Mette Koefoed Bjørnsen (red.), Vindrose, 2003
  • Forlig eller forlis? – erindringer, Tofino, 2006

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]