Kanaan
Kanaan (I den danske Bibel anvendes formen Kana'an) var det førisraelitiske navn på landet mellem Jordan-floden og Middelhavet,[1] dvs. det samme som landområdet Palæstina/Israel.[2] Navnet Kanaan optræder som landskabsnavn på tekster fra slutningen af det andet årtusinde f.v.t.[3]
Et semitisk oldtidsfolk, kanaanæerne, beboede området i førisraelitisk tid, inden det gradvis blev erobret af israelitterne i det andet årtusinde f.v.t.[1]
En anden, traditionel religiøs betegnelse for området er "det forjættede land" eller "det lovede land". Denne betegnelse stammer fra Det Gamle Testamente, ifølge hvilket Gud i Første Mosebogs kapitel 12 lovede Abraham, at hans hus skulle blive et stort folk i et land, som Gud ville give ham.[2]
Kanaan er derudover ifølge Det Gamle Testamente også navnet på en søn af Noas søn Kam.[3]
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Kanaan i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1922)