Jeppe Mikkelsen
Jeppe Mikkelsen | |
---|---|
Medlem af Folketinget valgt i Østjyllands Storkreds, Horsenskredsen | |
Folketingsmedlem | 2011-2015 |
Ordførerskaber | Retsordfører, Ordfører for Nordisk Råd, Grønland og Færøerne, Ordfører for højskoler, efterskoler og friskoler, it-ordfører[1] |
Parlamentarisk karriere | Medlem af Radikale Venstre fra 2007. Folketingskandidat fra 2010. |
Personlige detaljer | |
Født | 1. februar 1991 Aarhus, Danmark |
Politisk parti | Radikale Venstre |
Uddannelsessted | Horsens Statsskole Rejsby Europæiske Efterskole |
Beskæftigelse | Efterskolelærer |
Links | |
Biografi på folketinget.dk | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Jeppe Mikkelsen (født 1. februar 1991 i Aarhus) er tidligere medlem af Folketinget mellem 2011 og 2015 for Radikale Venstre. Han blev valgt til Folketinget ved valget i 2011 og blev herefter partiets retsordfører samt ordfører for Nordisk Råd, Grønland og Færøerne og ordfører for højskoler, efterskoler og friskoler.
Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Jeppe Mikkelsen blev født i 1991 i Aarhus som søn af jurist Børge Sørensen og jurist Anne Mikkelsen.[2] Han er opvokset i Nim, lidt uden for Horsens.[3] Jeppe Mikkelsen fik Folkeskolens Afgangsprøve fra Rejsby Europæiske Efterskole hvor han gik fra 2006 til 2007 og han blev student fra Horsens Statsskole i 2010. I perioden 2010-2011 arbejdede han som efterskolelærer på Vandel Efterskole,[2] hvor han underviste i blandt andet engelsk og samfundsfag.[4]
Mikkelsen er bosiddende i Aarhus.[2]
Politiske karriere
[redigér | rediger kildetekst]Jeppe Mikkelsen har været aktiv i Radikal Ungdom, hvor han blandt andet har været næstformand for Hovedbestyrelsen samt stiftet lokalafdelingen af Radikal Ungdom i Horsens, som han også var formand for frem til 2009.[2]
Han var kandidat for det Radikale Venstre ved kommunalvalget i 2009 i Horsens Kommune.[2] Han fik flest personlige stemmer (286),[5] men Radikale Venstre opnåede ikke en plads i byrådet.[6]
I 2009 blev Mikkelsen opstillet som folketingskandidat for Radikale Venstre i Horsenskredsen.[2] Ved folketingsvalget i 2011 modtog han 1.500 personlige stemmer,[7] og fik dermed Radikale Venstres tredje mandat af tre i Østjyllands Storkreds.[8]
I august 2014 meddelte Mikkelsen at han ikke ville stille op til næste folketingsvalg. Frem for et farvel til politik betegnede han det som en pause og gav som grund: "mit liv er meget langt, og jeg bliver nødt til at prøve kræfter med andre udfordringer også. Jeg skal kunne andet end det politiske håndværk."[9]
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Jeppe Mikkelsens side på radikale.net Arkiveret 8. oktober 2011 hos Wayback Machine
- Radikale Venstre
Reference
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Jesper Kildebogaard (29. november 2013). "Radikale Venstre får 22-årig it-ordfører". Version2.
- ^ a b c d e f Jeppe Mikkelsen på Folketingets hjemmeside
- ^ "Nyt politisk dynasti fra Nim". Horsens Folkeblad.
- ^ "20-årig radikal bliver Folketingets yngste". BT.
- ^ "Kommunalvalg, Personlige stemmer, Horsens Kommune". KMD.
- ^ "Horsens". Berlingske.
- ^ "RESULTATER - ØSTJYLLANDS STORKREDS". Hentet 21. juni 2015.
- ^ "Befolkning og valg" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 12. marts 2014. Hentet 21. juni 2015.
- ^ "Jeppe Mikkelsen siger "På gensyn"". Det Radikale Venstre. 30. august 2014. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 22. november 2014.
Spire Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |