iBet uBet web content aggregator. Adding the entire web to your favor.
iBet uBet web content aggregator. Adding the entire web to your favor.



Link to original content: http://da.wikipedia.org/wiki/Helligtrekonger
Helligtrekongersdag - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Helligtrekongersdag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Helligtrekonger)
"Helligtrekongersaften" omdirigeres hertil. For Shakespeares skuespil af samme navn, se Helligtrekongersaften (skuespil).
De tre zarathustriske præster fra Persien. Øverst aner man deres navne: Balthasar, Melchior og Kaspar. Mosaik fra det 6. århundrede. Basilikaen Sant' Apollinare Nuovo i Ravenna.
Bruegels helligtrekongersbillede, 1567.

Helligtrekongersdag er en kirkelig festdag den 6. januar. Indtil helligdagsreform i 1770 (der fejlagtigt bliver tillagt Struensees indflydelse[1]) var dagen offentlig helligdag. Helligtrekongersaften er aftenen før: 5. januar.[2] Helligtrekonger markerer afslutningen af de traditionelle tolv juledage.

Baggrunden for dagen er beretningen i Matt. 2, 1-2:

Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.« (Bibeloversættelsen fra 1992).

I den oprindelige græske tekst kaldes de "magere", mágoi (gr. μάγοι, flertal af μάγος mágos). Det var en betegnelse for perserrigets zarathustriske præster, der praktiserede astrologi og drømmetydning.

Men evangelisten siger hverken, at "de vise" var hellige, eller tre, eller konger! Det har senere tider tildigtet. Forestillingen om, at der skulle være tre, kommer af, at de medbragte tre gaver: guld, røgelse og myrra. Det er bemærkelsesværdigt, at traditionen ikke blev afbrudt ved Reformationen i den danske kirke i 1536. Oven i købet betegnes i Folkekirkens gudstjenesteordning den dag i dag en hel række søndage som "søndage efter Hellig tre konger". Hvis der falder en søndag fra 2. januar til 6. januar, kaldes denne helligtrekongers søndag.[3][4] Under alle omstændigheder er 1. søndag efter helligtrekonger den søndag, der falder i perioden 7. januar til 13. januar.

Forklaringen på traditionens bevaring er antagelig, at mange i middelalderen tog på pilgrimsrejser til Köln, hvor de tre kongers relikvier dyrkedes. I den romersk-katolske kirke betegnes festen Epifani, dvs. (Jesu) tilsynekomst eller åbenbaring for hedningene.

De hellige tre konger på katedralen i Strasbourg.

I Danmark markeres helligtrekonger ofte ved tænding af et helligtrekongerslys, som enten er et tredelt lys eller tre lys i en tredelt stage. I mange familier fjernes julepynten først til helligtrekonger, der afslutter de tolv juledage.

På øerne Agersø og Omø fejres helligtrekongersaften med en visittur med masker kaldet helligtrekongersløb.[5]

På den vestlige del af Ærø fejres dagene omkring helligtrekonger med en helt speciel tradition. Her går man, udklædt fra top til tå, rundt på besøg i hinandens huse med historier fortalt med forvrænget stemme, udsprunget af det lokale liv på egnen. Man får serveret kirsebærvin, som man må drikke igennem sugerør for ikke at tage masken af og dermed afsløre sin identitet.[6] Udover Ærø klæder man sig også ud på Als.[7]

I Rønne er der helligtrekongersaftenoptog med en glasstjerne forrest, båret af den viseste af de tre, kaldt "stjernebæreren".[8]

Nogle steder på Lolland og Falster fejres Helligtrekonger med at spise tarteletter. Denne skik er beskrevet i skrifter tilbage til omkring 1930.[9]

Sverige og Norge

[redigér | rediger kildetekst]

I den svenske kirke og den svensktalende del af den evangelisk-lutherske kirke i Finland bruges betegnelsen ikke. Her tales om "trettondedag jul" eller blot "trettondedagen", der i Sverige stadig indgår blandt de almindelige helligdage. I sit skuespil kalder Shakespeare natten Twelfth Night.

I Norge blev helligtrekonger ofte omtalt som "den gamle juledagen", hvor man spiste julemad og havde trearmede lysestager på bordet ("helligtrekongers lys"). Man drak også en skål for et godt år. Om aftenen holdt man sig inden døre, for da begyndte den vilde jagt, hvor overnaturlige væsener jagede over himmelen eller jorden. Det, man drømte om natten, ville også ske i virkeligheden. Trettendedagen var også en vigtig mærkedag for vejret. Blev vejret fint og klart, lovede det godt for afgrøden. Vejret denne dag ville vare i 13 dage. Nu begyndte den koldeste del af vinteren. Dagen var også kendt som "affaredag", fordi julefejringen nu var omme, og gæsterne tog hjem.[10]

I Setesdal kaldtes helligtrekonger også "tolvtiddagsrusen", da folk drak, dansede og sloges et helt døgn, og forældrene frygtede for at få sønnerne hjem på en båre. Under fejringen i 1824 gik det så vildt for sig, at en hel gårdsplads var fyldt med blod; flere blev trampet ned under tumulterne, og en dreng svævede mellem liv og død. Efter denne episode indtraf en stor, religiøs vækkelse.[11]

Kirkeårets
liturgiske farver
  Advent
  Jul
  Stefan
  Nytårsdag
  Helligtrekonger
  Fasten
  Mar. Beb.
  Palmesøndag
  Skærtorsdag
  Langfredag
  Påske
  Store bededag
  Kr. Him.
  Pinse
  Trinitatis
  Trinitatis-tiden
  Allehelgen
  1. ^ Jens Toftegaard Jensen, Sekularisering af Tiden?, i: Den Jyske Historiker, Nr. 105 September 2004.
  2. ^ Det er en tradition, at højtider indledes aftenen før dagen, jf. https://sproget.dk/sprogviden/spoergsmaal-og-svar/den-danske-ordbog/storebededagsaften/
  3. ^ Helligtrekonger, folkekirken.dk, hentet 8. december 2019
  4. ^ Helligtrekongers søndag, 05-01-2020, Bibelselskabet
  5. ^ De faste Arrangementer, agersoe.nu, arkiveret fra originalen 3. november 2017, hentet 8. december 2019
  6. ^ Helligtrekonger med masker og massagepiger | Ærø | Fyens.dk
  7. ^ På Als fejres helligtrekonger stadig, kristeligt-dagblad.dk, 7. januar 2019, hentet 8. december 2019
  8. ^ Julen blev båret ud med pragt og stjernemesse, dr.dk, 6. januar 2015, hentet 8. december 2019
  9. ^ Blandt andet i Lolland-Falsters Folketidende, 5. januar 1948.
  10. ^ 13. dag jul - Trettende dag jul er hellig tre kongers dag
  11. ^ Valerie Kubens: "Slik ble Sørlandet KrF-land" Arkiveret 16. august 2016 hos Wayback Machine

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]