iBet uBet web content aggregator. Adding the entire web to your favor.
iBet uBet web content aggregator. Adding the entire web to your favor.



Link to original content: http://da.wikipedia.org/wiki/Créteil
Créteil - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Créteil

Koordinater: 48°47′28″N 02°27′46″Ø / 48.79111°N 2.46278°Ø / 48.79111; 2.46278
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Créteil
fransk kommune (commune)
Kommunevåben for Créteil
Créteil ligger i Frankrig
Créteil
Créteil
Kommunevåben for Créteil Créteils placering i Frankrig
LandFrankrig Frankrig
Region Île-de-France
DepartementVal-de-Marne Val-de-Marne
ArrondissementCréteil
KantonHovedby for 3 kantoner
Interkommunal enhedCommunauté d'agglomération Plaine Centrale du Val-de-Marne
BorgmesterLaurent Cathala (fra 2014)
Geografi
Koordinater48°47′28″N 02°27′46″Ø / 48.79111°N 2.46278°Ø / 48.79111; 2.46278
Højde (gns)34 m
Areal11,46 km²
Demografi
Indbyggere90.528
Befolkningstæthed7.899 indb./km²
Postnummer94000
INSEE-kode94028
Hjemmesidewww.ville-creteil.fr
Kort over kommunen
Kort over kommunen

Créteil er en fransk kommune og by i departementet Val-de-Marne i regionen Île-de-France. Det er en forstadsby, som ligger sydøst for Paris, og som indgår i Paris' storbyområde. Den er præfektur for departementet og har ca. 87.000 indbyggere. Byen har siden 1966 været sæde for et katolsk bispedømme og siden 1972 for et fransk akademi. På fransk kaldes indbyggerne Cristoliens.

Byen ligger ved bredden af floden Marne, som der har sin sidste bugtning før dens sammenløb med Seinen i Charenton-le-Pont. Områdets geologiske aflejringer er eroderet af Marne og Seinen, så eneste spor fra tertiærtiden er Mont-Mesly, byens højeste punkt med 74 m. Højvande i Marne har præget byens historie, især i årene 1658, 1740, 1802, 1817, 1837, 1840, 1841, 1892, 1896, 1910, 1919, 1920, 1924, 1930, 1944, 1955, 1959 og 1970. Ligeledes har højvande i Seinen bidraget, især i 1830 og 1910. For at imødegå et "århundredets højvande", som kunne forårsage omfattende ødelæggelser, har byen i midten af 1970'erne etableret en kunstig sø på ca. 40 ha sydvestligt i kommunen: Lac de Créteil.

Byen grænser til kommunerne Maisons-Alfort, Saint-Maur-des-Fossés, Bonneuil-sur-Marne, Limeil-Brévannes, Valenton, Choisy-le-Roi og Alfortville.


Vue du lac de Créteil
Demografisk udvikling
1634 1709 1713 1720 1726 1740 1751 1760 1766 1775 1780 1785
120 120 126 111 132 135 151 184 187 184 211 208
1801 1817 1831 1846 1866 1881 1891 1901 1914 1921 1926 1936
945 1 062 1 496 1 721 2 541 3 430 4 090 4 923 7 312 8 169 9 612 11 665
1946 1954 1958 1962 1964 1970 1975 1976 1982 1990 1999 2005
11 008 13 793 20 120 30 515 40 476 52 284 59 214 65 447 71 705 82 390 82 630 88 400
Kilder : 1634-1785 og 1964, 1958 og 1976 Ville de Créteil Arkiveret 6. marts 2007 hos Wayback Machine ; 1801-2005 tællingerne INSEE
  • I 2005, var Créteil nr. 45 efter befolkningstal blandt de franske byer.
  • Fødsler (2002) : 1.465
  • Døde (2002) : 416

Administration

[redigér | rediger kildetekst]

Créteil er opdelt i tre kantoner :

  • Créteil-Nord med 21.404 indbyggere
  • Créteil-Ouest med 26.330 indbyggere
  • Créteil-Sud med 34.420 indbyggere
Liste over borgmestre for Créteil siden 1790 [1]
Période Identité Parti
1790-1793 Louis-Simon Piot
1793 Louis Maliverne
1793-1795 Philippe Fabre
1805-1808 Pierre François Jeandier
1808-1815 Louis-Simon Piot
1815 Louis Hector Étienne de Joly
1815-1817 Louis Alexandre Delorme
1817-1819 Jean-Baptiste Forestier
1819-1831 Louis Hector Étienne de Joly
1831-1846 Simon Claude Lecouteux
1846-1857 Duc de Caumont de la Force
1857-1863 Louis Frédéric Panis
1863-1872 Michel Gaidelin
1873-1884 Octave Fleury du Mesnil
1884 Aimable Papaume
1885-1894 Émile Félix Palade radical socialiste (antikirkeligt)
1895-1899 Antoine Gignoux
1899-1919 Henri Eugène Geffroy Union des républicains libéraux progressistes
1919-1932 Paul François Avet
1932-1935 Louis Auguste Prieur
1935-1942 Charles-Joseph Branchard
1942-1944 Joseph Antoine Vincent
1944-1953 Jean-Baptiste Aldebert
1944-1953 Paul Casalis
1953-1965 François Dassibat
1965-1977 général Pierre Billotte UDT, derpå MSP
depuis 1977 Laurent Cathala Parti socialiste


Siden 1983 har byen været opdelt i 20 kvarterer
Nr. Kvarter Vigtigste bygninger
1 Buttes - Halage Idrætsanlægget Desmont, kirkerne Saint-Pascal og Saint-Christophe
2 Bleuets - Bordières - Pinsons -
3 Échat Hospitalet "CHU Henri-Mondor", sportcentret Eyquem, metrostation Créteil-L'Échat, Det retsvidenskabelige fakultet
4 Champeval Vartegnet "Dueslaget" fra det 14. århundrede
5 Bords de Marne parc des cigognes, mellemkommunalt hospital
6 Centre ancien festsalen "Jean Cocteau", collegiet "Victor Hugo", protestantisk kirke
7 Chenevier - Démenitroux parc Dupeyroux, hospitalet "Chenevier", brandstation, politistation, en national skole for musik og dans
8 Val de Brie Gymnasiet Édouard Branly
9 Croix des Mèches Kulturhuset for Créteil
10 Lévrière - Haye aux moines Metrostation: université, universitetsfakulteter for videnskab, økonomi og byplanlægning
11 Montaigut Katedralen Notre-Dame de Créteil
12 Palais Justitspalæet, Université Paris XII, sportshallen "Robert-Oubron"
mellemdepartementalt idrætsanlæg, "Kål"-bygningerne
13 Brèche - Préfecture Præfektur, departementsarkiver, parc de la Brèche
14 Front de lac Rådhus, handelskammer, handelsretten,
metrostation: Créteil-Préfecture, centralpostkontor, Kulturhuset for Créteil
15 Ormetteau - Port politihovedkvarteret, finanscentrum
16 La Source idrætsanlægget "Dominique-Duvauchelle", fransk Røde Kors
17 Côte d'Or - Sarrazins kollegiet "Simone de Beauvoir"", kirken Saint-Pierre du Lac, théâtre des Coteaux du sud, Europarc
18 Haut du Mont-Mesly festsalen "Georges Duhamel", kollegiet Laplace, kirken st-Michel
19 Bas du Mont-Mesly kollegiet "Pasteur", synagoge, national skole for dramatik, idrætsanlægget la Habette
20 Habette - Côteaux du sud kollegiet "Schweitzer"

Créteil har følgende venskabsbyer:

Samarbejdsbyer :


Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne artikel om Frankrigs geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.