Stadsgraven

55°40′7.06″N 12°35′30.75″Ø / 55.6686278°N 12.5918750°Ø / 55.6686278; 12.5918750

Den sydlige del af Stadgraven set fra Radisson SAS Scandinavia Hotel i 2007.

København med fuldt udbyggede volde i 1728. Stadsgraven ses øverst i kortet.

Stadsgraven, også benævnt Københavns Stadsgrav, er en vandgrav i København mellem Christianshavn og Amager.

Stadsgraven og Christianshavns Vold udgjorde tidligere den østlige halvdel af Københavns volde, og fungerer i dag som et rekreativt område. Stadsgraven kan i dag opdeles i Indre Stadsgrav, som består af 3 bassiner og Ydre Stadsgrav, der er en 20-30 m. bred kanal, der løber på ydersiden af den Indre Stadsgrav langs det midterste bassin.

Stadsgraven har forbindelse til Københavns Havn mod nord og syd. Vand fra havnen kan løbe ind mellem Quintus Bastion og Charlotte Amalies Bastion og ud under Kalvebod Bastion. ^[1]

Den tidlige vold

De ældste dele af volden omkring Christianshavn stammer fra Johan Semps projekt, påbegyndt i 1618 og afsluttet i 1623. Der var tale om en lav vold, der fik fire hele bastioner og en halv bastion omkring den halve ottekantede by. I tiåret 1682-1692 blev Christianshavns Vold forlænget mod nord ved anlæg af Nyværk med 7 bastioner, projekteret af militæringeniøren Gottfried Hoffmann. Bastionerne, der beskyttede Flådens Leje, blev opkaldt efter den kongelige familie.

Et moderne voldsystem

Den nye Københavns Landbefæstning blev påbegyndt af Estrup-regeringen i 1886, men kom ikke til at omfatte Amager. Amagersiden fik aldrig en landbefæstning, fordi Christianshavns Vold officelt fungerede som militært anlæg helt frem til 1916, selvom volden for længst havde mistet enhver forsvarskapacitet.^[2]^[3]^[4] Amager havde som erstatning opnået et forsvar i form af nye søforter i øens periferi.

Fra fæstning til park

Fæstningen blev omdannet til park i 1916 og beskyttet som fortidsminde i 1918. Dele af volden er desuden fredet^[5]

Bastioner, raveliner, enveloppe og redaner

Uddybende artikel: Christianshavns Vold

Uddybende artikel: Christianshavns Enveloppe

Alle 12 bastioner på Christianshavns Vold eksisterer stadig.

Fra nord:

Quintus Bastion
Charlotte Amalies Bastion
Frederiks Bastion
Carls Bastion
Vilhelms Bastion
Sofie Hedevigs Bastion
Ulriks Bastion
Løvens Bastion
Elefantens Bastion
Panterens Bastion
Enhjørning Bastion
Kalvebod Bastion

Begge raveliner eksisterer stadig.

Fra nord:

Løvens Ravelin (Kaninøen) - mellem Ulriks og Løvens bastioner
Amagerports Ravelin - mellem Løvens og Elefantens bastioner

Amagerports Ravelins sydlige halvdel er dog udjævnet og erstattet af et vejanlæg mellem Christianshavn og Amager.

Af de 10 redaner på Christianshavns Enveloppe er kun 6 tilbage.

Fra nord:

1. Redan
2. Redan - dele af opgøret efter krigen 1939/1945 fandt sted i Henrettelsesskuret på 2. redan. Redanens krudtmagasin pt. kendt som "Aircondition".
3. Redan - redanens krudtmagasin pt. kendt som "Autogena"
4. Redan - redanens krudtmagasin pt. kendt som "Fakirskolen"
5. Redan - redanens krudtmagasin pt. kendt som "Kosmiske Blomst"
6. Redan - overdraget til Københavns Kommune og 1961 åbnet for offentligheden
8. Redan - 1906-1907 fjernet før anlæg af Amager Boulevard
9. og 10. Redan - 1887-1888 fjernet før anlæg af nyt arsenal "Ny Tøjhus"

Nuværende brug

Arealerne bruges til rekreative formål, kolonihaver, boliger, erhverv, samt Christiania. På Amagerports Ravelin ligger restaurant Ravelinen.^[6]

Vandkvalitet

Der har bl.a. i 2007 været beretninger om omfattende fugledød grundet botulisme. Botulismen udvikles i iltfattige vandområder. Dette kunne imødegås ved at øge vandgennemstrømningen. Ifølge Københanvs Kommune er problemet med at øge vandgennemstrømningen at der i så tilfælde vil komme flere blågrønne alger ind i stadsgraven, som ligeledes forårsager fugledød.^[7]

Referencer

^ "Kort over Stadsgraven fra Miljøkontrollen i Københavns Kommune". Arkiveret fra originalen 24. maj 2012. Hentet 18. marts 2008.
^ "Christianiaområdets historie, Slots- og Ejendomsstyrelsen". Arkiveret fra originalen 9. juni 2011. Hentet 6. april 2010.
^ "Kyst- og Fæstningsartilleri, Københavns Befæstning". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 6. april 2010.
^ "Københavns historie (uddrag af Bjørn Westerbeek Dahl: Guide til Københavns Befæstning, København 2006". Arkiveret fra originalen 21. september 2013. Hentet 6. april 2010.
^ "Fredningsafgørelsen på [[Naturstyrelsen]]s hjemmeside" (PDF). Hentet 2012-05-05. {{cite web}}: Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp)
^ "Restaurant Ravelinen - Danske retter til frokost og middag".
^ Berlingske Tidende om fugledød i Stadsgraven 2007 (Webside ikke længere tilgængelig)

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Stadsgraven
"Danmarks Fugle og Natur om Stadsgraven". Arkiveret fra originalen 11. september 2013. Hentet 29. oktober 2011.
"Københavns kommune om Stadsgraven". Arkiveret fra originalen 2. marts 2012. Hentet 29. oktober 2011.
"Om fæstningens historie". Arkiveret fra originalen 21. september 2013. Hentet 6. april 2010.
"Voldområet på fredninger.dk".

[1] "Kort over Stadsgraven fra Miljøkontrollen i Københavns Kommune". Arkiveret fra originalen 24. maj 2012. Hentet 18. marts 2008.

[2] "Christianiaområdets historie, Slots- og Ejendomsstyrelsen". Arkiveret fra originalen 9. juni 2011. Hentet 6. april 2010.

[3] "Kyst- og Fæstningsartilleri, Københavns Befæstning". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 6. april 2010.

[4] "Københavns historie (uddrag af Bjørn Westerbeek Dahl: Guide til Københavns Befæstning, København 2006". Arkiveret fra originalen 21. september 2013. Hentet 6. april 2010.

[5] "Fredningsafgørelsen på [[Naturstyrelsen]]s hjemmeside" (PDF). Hentet 2012-05-05. {{cite web}}: Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp)

[6] "Restaurant Ravelinen - Danske retter til frokost og middag".

[7] Berlingske Tidende om fugledød i Stadsgraven 2007 (Webside ikke længere tilgængelig)

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]