Ragnhild Hveger
Ragnhild Tove Hveger (født 10. december 1920 i Nyborg, død 1. december 2011[1]) var en dansk svømmer med tilnavnet "Den Gyldne Torpedo",[2] der i 1996 blev kåret til Århundredets Sportskvinde i Danmark. Hendes omdømme og senere karriere blev i høj grad præget af hendes forbindelse til det nazistiske Tyskland under Besættelsen.
| Ragnhild Hveger | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 10. december 1920 Nyborg |
| Død | 1. december 2011 (90 år) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Svømmer  |
| Deltog i | 1938 European Aquatics Championships, Svømning under sommer-OL 1936 - 400 m fri (kvinder), Sommer-OL 1952 |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Sportens Hall of Fame (1992) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
| Medaljeoversigt | ||
|---|---|---|
 Ragnhild Hveger | ||
| Deltager for Danmark | ||
| Svømning | ||
| Olympiske Lege | ||
| Sølv | 1936 i Berlin | 400 m crawl |
| EM | ||
| Guld | 1938 i London | 100 m crawl |
| Guld | 1938 i London | 400 m crawl |
| Guld | 1938 i London | 4x100 m crawl |
Liv og karriere
redigérRagnhild Hveger var datter af lokomotivfører Vilhelm Alfred Hveger og Hulda Margrethe f. Thomsen, forældrene var blevet gift i Sankt Stefans Kirke i København den 10. maj 1909.[3]
I perioden 1937-43 var Ragnhild Hveger i særklasse inden for svømmesporten, da hun vandt stort set alt, hun stillede op i,[4] og hun satte 44 officielle verdensrekorder, 52 danske rekorder og vandt 20 danske mesterskaber i svømning, fortrinsvis i disciplinen crawl. Ifølge svømmesportens internationale Hall of Fame besad Ragnhild Hveger på et tidspunkt i sin karriere nitten verdensrekorder på samme tid, og mange anser hende for at være den mest fremragende svømmer, som nogensinde har levet.[5]
Ragnhild Hveger begyndte at svømme i 1932 i Helsingør og vandt sin første konkurrence det følgende år.[2] I 1935 vandt hun sit første danske mesterskab samt to nordiske mesterskaber og blev kåret som Årets Fund i dansk idræt.[2] Det følgende år satte hun sin første verdensrekord, og hun fik for alvor sit internationale gennembrud med sølvmedaljen i 400 m crawl ved OL i Berlin samme år. Ved EM i London i 1938 vandt hun tre guldmedaljer: i 100 og 400 meter crawl og 4 × 100 meter crawl.
Hun blev uddannet som svømmelærer[2] og fortsatte med at sætte verdensrekorder og vinde mesterskaber, indtil hun i 1943 flyttede til Kiel.[2] Her boede hun sammen med en tysk soldat, hun havde lært at kende i Danmark, og arbejdede som svømmelærer. Sammen fik de en datter, men soldaten blev dræbt under krigen, da hans skib sprang i luften.[6] Ragnhild Hveger vendte kort før krigens afslutning hjem til Danmark.[4] Hendes forældre og bror var medlem af det danske nazistparti, og broderen Poul Hveger kæmpede ved østfronten i tysk tjeneste.[4] Ragnhild selv blev efter befrielsen interneret i seks uger, hvorefter hun blev løsladt uden nærmere forklaring.[6] Hun blev efterfølgende frosset ude af det danske svømmemiljø[4] og flyttede derpå til Sverige, hvor hun igen arbejdede som svømmelærer.[2] Da hun i 1948 vendte tilbage til sit fædreland, blev hun erklæret som professionel og udelukket fra sporten i to år og gik dermed også glip af OL i London 1948.[2] Hun genoptog svømmekarrieren efter karantænens ophør og deltog blandt andet i OL i Helsingfors i 1952, hvor hun opnåede en udmærket femteplads i en tid, der faktisk var bedre end hendes sølv-tid fra 1936.[2]
Hveger trak sig tilbage fra konkurrenceidræt i 1954 efter europamesterskabet, der igen gav en femteplads i 400 meter crawl.[2] Efter afslutningen af karrieren blev hun svømmelærer i Østerbro Svømmehal i København. Hun blev gift med Aage Erik Andersen den 16. juni 1950[2] og skiftede ved den lejlighed navn til det mere anonyme Ragnhild Andersen. Forinden havde hun kortvarigt været gift med en barndomsbekendt, som imidlertid døde af lungekræft.[6]
Hædersbevisninger
redigér- Optaget i svømningens Hall of Fame i 1966[2]
- Optaget i dansk idræts Hall of Fame i 1992[2]
- Kåret som århundredets kvindelige idrætsudøver ved Danmarks Idrætsforbunds 100-års jubilæum i 1996[2]
Verdensrekorder
redigér| Ragnhild Hvegers verdensrekorder | ||||
|---|---|---|---|---|
| Nr. | Dato | Sted | Disciplin | Tid |
| 1 | 2. februar 1936 | Østerbro Svømmehal, København | 440 yards crawl | 5:29,9 |
| 2 | 22. februar 1936 | Østerbro Svømmehal, København | 500 yards crawl | 6:14,8 |
| 3 | 14. juni 1936 | Østerbro Svømmehal, København | 500 m crawl | 6:45,7 |
| 4 | 3. juli 1936 | 800 m crawl | 11:11,7 | |
| 5 | 23. august 1936 | 1000 m crawl | 14:35,6 | |
| 6 | 10. februar 1937 | 400 m crawl | 5:14,2 | |
| 7 | 14. februar 1937 | Aarhus | 200 m rygcrawl | 2:41,3 |
| 8 | 5. marts 1937 | 300 m crawl | 3:50,1 | |
| 9 | 4. april 1937 | 400 m rygcrawl | 5:44,5 | |
| ... | ||||
Ragnhild Hveger satte sin første verdensrekord i karrieren den 2. februar 1936 ved et stævne i Østerbro Svømmehal i København, hvor hun i disciplinen 440 yards crawl svømmede et rekordforsøg sammen med Aage Hellstrøm, hvor hun forbedrede amerikaneren Leonore Kights rekord på 5:30,0 med 0,1 sekund til 5:29,9. Der blev taget tre officielle tider på løbet, der viste henholdsvis 5:29,8, 5:29,9 og 5:31,4, og reglerne forskrev, at den mellemste tid skulle anvendes.[7] Hun fik imidlertid kun lov at beholde rekorden i 16 dage, for allerede den 18. februar blev den slået af hollænderen Rita Mastenbroek, der svømmede distancen på 5:29,2 ved en kapsvømning i Amsterdam, hvor hendes landsmand Tini Wagner med tiden 5:29,6 ligeledes var under danskerens verdensrekord.[8] Tini Wagner erobrede dog rekorden tre måneder senere, for den 17. maj slog hun den eftertrykkeligt, da hun svømmede på de 440 yards på 5:22,2.[9]
Den 22. februar 1936 snuppede Ragnhild Hveger endnu en af Kights verdensrekorder, da hun i Østerbro Svømmehal svømmede 500 yards crawl på 6:14,8, hvilket var en forbedring af den eksisterende rekord på 0,4 sekund. Og igen blev hun i bassinet assisteret af den jævnaldrende Aage Hellstrøm, som hjalp hende med at holde det korrekte tempo.[10] Rekorden holdt indtil begyndelsen af april, hvor hollænderen Tini Wagner slog den med en tid på 6:09,8.[11]
En fodskade satte i foråret 1936 en midlertidig stopper for Ragnhild Hvegers rekordjagt, men fra slutningen af april kunne hun så småt genoptage træningen.[12]
Den 14. juni 1936 blev Ragnhild Hveger den første svømmer, der slog en af svømmefænomenet Willy den Oudens verdensrekorder. På distancen 500 m crawl svømmede danskeren på 6:45,7, og det var en forbedring af hollænderens rekord med 2,7 sekunder.[13]
Noter
redigér- ^ Ritzau (10. december 2011). "Århundredets danske sportskvinde er død". Kristeligt Dagblad. Hentet 10. december 2011.
- ^ a b c d e f g h i j k l m Skjerk, Ole. "Ragnhild Hveger (1920-2011)". Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Hentet 2015-04-06.
- ^ Kirkebogs opslag, Statens Arkiver, Arkivalieronline
- ^ a b c d Thorsen, Andreas (2011-12-10). "Nazistanklager ødelagde stjernens karriere". Politiken. Hentet 2015-04-06.
- ^ "Ragnhild Hveger (Den)". International Swimming Hall of Fame. Arkiveret fra originalen 22. oktober 2019. Hentet 2015-04-06.
- ^ a b c Bech, Rasmus (31. juli 2016). "Hun blev nazisternes glansbillede: "Jeg har ikke gjort et menneske fortræd, jeg vil bare svømme"". Politiken.
- ^ Politiken, 3. februar 1936, s. 6.
- ^ Politiken, 20. februar 1936, s. 4.
- ^ Politiken, 20. maj 1936, s. 8.
- ^ Politiken, 23. februar 1936, s. 8.
- ^ Politiken, 7. april 1936, s. 10.
- ^ Politiken, 1. maj 1936, s. 12.
- ^ Politiken, 15. juni 1936, s. 8.
Litteratur
redigér- Heisz, Tommy (2014). Svømmepigerne der forførte Danmark i 1930'erne. Informations Forlag. ISBN 978-87-7514-447-1.
Eksterne henvisninger
redigér- Ragnhild Hveger i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på Lex.dk, tidl. Kvinfo.dk
- Ragnhild Hveger på gravsted.dk
- Ragnhild Hveger i Den Store Danske på Lex.dk
| Priser | ||
|---|---|---|
| Foregående: 1934 Oluf Skjelmose i fodbold |
Årets fund i dansk idræt 1935 i svømning |
Efterfølgende: 1936 Inge Sørensen i svømning |