Kirkestaten

Kirkestaten (latin Patrimonium Petri), samlet udtryk for de pavelige besiddelser "patrimonierne", men oftere betegnelse for det store område i Mellemitalien som paven før styrede som verdslig hersker.

Kirkestaten Stati della Chiesa Patrimonium Petri (latin)
752–1870
Flag Nationalvåben
Kort over Kirkestaten (grøn) i 1700 (under sin største udbredelse), inklusiv dets enklaver i Benevento og Pontecorvo i det sydlige Italien, samt Comtat Venaissin og Avignon i Sydfrankrig.
Hovedstad	Rom
Sprog	Latin, Italiensk
Religion	Romerskkatolske kirke
Regeringsform	Teokrati
Pave
• 752	Stefan
• 1846-1878	Pius IX
Historie
• Etableret	752
• Første gang ophørt	15. februar 1798
• Anden gang ophørt	20. september 1870
• Laterantraktaten	11. februar 1929
Valuta	Kirkestatens scudo (-1866) Kirkestatens lira (1866-1870)
Efterfulgte Efterfulgt af Kongeriget Italien (middelalder) Kongeriget Italien Fange i Vatikanet

Kirkestaten opstod i 700-tallet og bestod til 1870, da den opslugtes af den nydannede stat, Kongeriget Italien.

Historie

I 1870 under Den fransk-preussiske krig blev kirkestaten efterladt forsvarsløs af de tidligere franske beskyttere, da soldaterne blev trukket hjem til Frankrig, blev Kirkestaten blev invaderet af Kongeriget Italien, der indlemmede de pavelige besiddelser i landet. Frem mod 1929, hvor Laterantraktaten blev indgået, var paven "Fange i Vatikanet" uden land. I 1929 blev Vatikanstaten dannet som en enklave i Italien.

Se også

• Pipin den Lille - Kirkestatens grundlægger.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kirkestaten