1992

1992
MCMXCII

◄^, 19. århundrede ◄ 20. århundrede ► 21. århundrede^, ►
◄^, 1970'erne^, 1980'erne ◄ 1990'erne ► 2000'erne^, 2010'erne^, ►
◄◄^, ◄^, 1987^, 1988^, 1989^, 1990^, 1991 ◄ 1992 ► 1993^, 1994^, 1995^, 1996^, 1997^, ►^, ►►

1992
Dødsfald - Fødsler
• Begivenheder • Film • Litteratur • Musik • Politik • Sport • Videnskab

**1992 i andre kalendere**
Gregoriansk kalender	1992 MCMXCII
Ab urbe condita	2745
Armensk kalender	1441 ԹՎ ՌՆԽԱ
Kinesiske kalender	4688 – 4689 辛未 – 壬申
Etiopisk kalender	1984 – 1985
Jødisk kalender	5752 – 5753
Hindukalendere
- Vikram Samvat	2047 – 2048
- Shaka Samvat	1914 – 1915
- Kali Yuga	5093 – 5094
Iransk kalender	1370 – 1371
Islamisk kalender	1413 – 1414

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972-2024

Se også 1992 (tal)

Begivenheder

Januar

3. januar – FN-mæglere i eks-Jugoslavien etablerer en våbenhvile mellem Kroatiens hær og serberne i Krajina.
6. januar – I Georgien udbryder borgerkrig, da rebeller styrter Gamsakhurdias regering.
8. januar – Den amerikanske præsident George H.W. Bush bliver syg på et besøg i Japan.
15. januar – De øvrige 11 EU-lande, samt Norge, følger Tysklands eksempel og anerkender de jugoslaviske udbryderrepublikker Slovenien og Kroatien.
15. januar – Jørn Utzon tildeles, sammen med to andre arkitekter, den fornemme Wolf-pris.
22. januar – Dr. Roberta Bondar bliver den første canadiske kvinde i rummet.

Februar

6. februar - Samerne fejrer for første gang nationaldag
7. februar – Underskrivelse af Maastrichttraktaten.
11. februar – F-16 fly styrter i et beboelsesområde i Hengelo i Holland. Ingen kommer til skade
19. februar - Chile giver asyl til DDR's tidligere leder, Erich Honecker
25. februar - omkring 613 civile dræbes af armenske væbnede styrker under konflikten om Nagorno-Karabakh i Aserbajdsjan

Marts

1. marts - et klart flertal af indbyggerne i den jugoslaviske delrepublik Bosnien-Hercegovina stemmer for at træde ud af den jugoslaviske statsføderation. Bosniens serbiske minoritet boykotter valget og truer med total borgerkrig
2. marts - Usbekistan og Moldavien optages i FN
5. marts - Østersørådet bestående af 10 lande omkring Østersøen stiftes i København
10. marts - to overlæger ved Aalborg Sygehus indstilles til afsked efter beskyldning om at have brugt hoftepatienter som forsøgskaniner
12. marts - De første danske soldater i FN's fredsbevarende styrke rejser til Serbien
13. marts - mere end 1.000 mennesker omkommer efter et jordskælv i det østlige Tyrkiet - 6.8 på Richter skalaen
14. marts – flere socialdemokratiske partiforeninger forlanger Svend Auken fjernet som partiformand
16. marts - en ung mand dræbes ved et brevbombeattentat mod Internationale Socialisters kontor i København
17. marts - Socialdemokratiets næstformand Poul Nyrup Rasmussen meddeler, at han stiller op som kandidat mod partiformand Svend Auken
24. marts - Klaus Riskær Pedersen og hans personligt ejede selskab, Krepos Holding, erklæres konkurs
31. marts - for første gang nogensinde vinder Danmark en medalje ved olympiske vinterlege, da den svagtseende Lars Nielsen fra Tappernøje vinder sølv i storslalom i klasse B2 ved vinter-OL 1992 i Albertville, Frankrig
31. marts - Det sidste aktive slagskib i US Navy, USS Missouri tages ud af tjeneste
31. marts - EF-domstolen i Luxembourg kender det opkrævede danske arbejdsmarkedsbidrag (ambi'en) for ulovligt

April

2. april - Den amerikanske mafiaboss John Gotti bliver ved en retssag i New York kendt skyldig i bl.a. drab og afpresning og dømmes senere til livsvarigt fængsel.
3. april - TV 2's bestyrelse afviser at forlænge Jørgen Schleimanns kontrakt.
5. april - De første danske FN-soldater sendes til det borgerkrigshærgede Kroatien i det tidligere Jugoslavien. 860 soldater blev sendt med tog til grænsen mellem Kroatien og Bosnien-Hercegovina.
5. april - Parlamentet i Bosnien-Hercegovina vedtager en uafhængighedserklæring fra den Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien.
6. april - Krigen i Bosnien-Hercegovina bryder ud
9. april - trods et tab på 40 mandater bevarer den konservative premierminister John Major magten ved parlamentsvalget i Storbritannien
9. april - Verdens hidtil (1997) største påskeæg på 4.760 kg laves på Cadbury Red Tulip chokoladefabrikken i Victoria, Australien. På den lange led målte påskeægget 7,1 meter
10. april - Maraghar-massakren
11. april - ved en ekstraordinær kongres i socialdemokratiet bliver partiformand Svend Auken væltet og næstformanden Poul Nyrup Rasmussen valgt til ny formand. Stemmetallene lød på 359 mod 187. Det er første gang, en partiformand i Socialdemokratiet blev væltet
13. april - Pedal-Ove frikendes for hustrumord efter afsoning af 7½ års fængsel
16. april - FN fastlægger den endelige grænse mellem Irak og Kuwait. Irak afviser den
25. april - efter 14 års blodig borgerkrig i Afghanistan indtager Mujahedin-guerillaen landets hovedstad Kabul. Der var dog stadig blodige kampe mellem de rivaliserende grupper
29. april - voldsomme optøjer i Los Angels efter domsafsigelsen i Rodney King sagen
29. april - Den Europæiske Menneskerettighedskonvention gøres til en del af dansk lov

Maj

21. maj - MD Food og Kløver Mælk indgår en samarbejdsaftale, der stopper priskrigen på mælk
23. maj - den italienske mafia-jæger Giovanni Falcone bliver dræbt sammen med sin hustru og tre livvagter, da 1000 kg sprængstof anbragt under hans bil bringes til eksplosion
26. maj - efter opløsning af Sovjetunionen beslutter Rusland og Ukraine at dele sortehavsflåden

Juni

2. juni – Folkeafstemning i Danmark om Maastricht-traktaten, som endte i et afslag. Afgørelsen var tæt, idet 50,7% stemte nej, mens 49,3% stemte ja
9. juni - på FN’s miljøtopmøde i Rio de Janeiro i Brasilien underskriver de 178 deltagende lande en klimakonvention, der fastfryser udslippet af drivhusgasser på 1990-niveau senest i år 2000
10. juni -Dronning Margrethe 2. og Prins Henrik fejrer sølvbryllup
20. juni - Unibanks ledelse afviser rygter om betalingsstandsning. Dagen efter kommer en garanti fra Nationalbanken
26. juni – Danmark bliver vinder af europamesterskabet i fodbold 1992 ved at besejre Tyskland 2-0 i finalen på Nya Ullevi i Göteborg
28. juni - Eesti Vabariigi Põhiseadus, den estiske grundlov, vedtages, hvorved Estland genskabte rigets status som denne havde været inden 1940

Juli

5. juli - Irak forhindrer FN's våbeninspektører i at undersøge landbrugsministeriet i Bagdad, hvilket medfører advarsler fra FN og trussel om militær indgriben fra USA
10. juli - i USA idømmes Panamas tidligere diktator Manuel Noriega 40 års fængsel for narkosmugling
16. juli - Arkansas-guvernøren Bill Clinton udpeges til præsidentkandidat for demokraterne i USA ved partiets konvent i New York City
19. juli - den italienske mafia-anklager Paolo Borsellino og fem af hans livvagter bliver dræbt ved et bombeattentat i Palermo på Sicilien. To måneder tidligere var den førende mafiabekæmper i Italien, dommer Giovanni Falcone, blevet myrdet ved et lignende attentat
20. juli - Václav Havel trækker sig tilbage som præsident for Tjekkoslovakiet

August

5. august - Kulturminister Grethe Rostbøll udskriver konkurrence om udbygning af Statens Museum for Kunst
12. august - USA, Mexico og Canada enes om en frihandelszone med North American Free Trade Agreement (NAFTA)
16. august - fem af i alt otte danskere om bord på et lille fly omkommer ved et flystyrt i den svenske sø Vänern. Blandt de overlevende er Danmarks mest vindende travkusk, Steen Juul
23. august - JuniBevægelsen stiftes som en tværpolitisk bevægelse med det formål at fastholde modstanden mod EU-unionen
24. august - Ukraine bliver et selvstændigt land.

September

1. september - efter en kostbar og omfattende ombygning genåbner Idrætsparken i København under navnet Parken
9. september - den svenske Nationalbank hæver den korte rente fra 24% til 75% for at beskytte den svenske krone
11. september - Hafnia opgiver at redde koncernen og beslutter i stedet at sælge ud af aktiverne
15. september - Ove Hansen, "Pedal-Ove", tilkendes en erstatning på 843.540 kroner for syv års uberettiget fængsling
16. september - retssagen mod den afsatte panamanske diktator Manuel Noriega afsluttes i USA med en dom på 40 års fængsel for narkosmugling og pengehvidvask.
17. september - fem svenske A-kraftværker lukkes på grund af fejl
18. september – bogmessen BogForum åbner dørene i Forum København for første gang under titlen Vild med bøger

Oktober

1. oktober – Personbeskatningsudvalgets forslag til en skattereform får en kølig modtagelse – også af regeringen
2. oktober - under et fangeoprør i det brasilianske fængsel Carandiru, åbner politiet ild mod fangerne, og dræber over hundrede i en massakre. Politiet bliver aldrig anklaget for massakren. Ifølge politiet er der kun dræbt otte
2. oktober – Politiet tvinger Handels- og Håndværkerforeningen i Gram til at opgive et krav om, at asylansøgere skal stille deres tasker uden for butikkerne.
3. oktober – Martin Bangemann, en af næstformændene i EF-Kommissionen, truer indirekte Danmark med at blive smidt ud af EF, hvis danskerne stemmer nej til Maastricht-traktaten igen.
4. oktober – Dansk Tipstjensestes nye skrabespil, Quick, slår alle rekorder med en ugentlig omsætning på 45. mio. kr.
5. oktober – Studerende besætter universitetsinstitutter og -kontorer i protest mod den ny styrelseslov
6. oktober – Ved Folketingets åbning lægger statsminister Poul Schlüter (K) i sin åbningstale vægt på bekæmpelsen af arbejdsløsheden, og løsning af Danmarks forhold til EF
6. oktober - Det Kgl. Teater meddeler, at chefstillingen efter Boel Jørgensen bliver besat af departementschef i Forsvarsministeriet, Michael Christiansen.
7. oktober – Justitsminister Hans Engell (K) indfører visumpligt for flygtninge fra Serbien, Montenegro og Makedonien med virkning fra midnat
12. oktober - et jordskælv på 5,9 på Richterskalaen i Cairo-området i Egypten koster omkring 500 mennesker livet. Det var det kraftigste jordskælv i Egyptens historie. Egypten ligger ikke i en jordskælvszone
22. oktober - et flertal bestående af oppositionspartierne Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti enes om et kompromis om Danmarks forhold til EF i forbindelse med genforhandlingerne af Maastrichttraktaten. Det er senere blevet kendt som Det nationale kompromis eller de fire forbehold.
31. oktober – Pave Johannes Paul II udsender en undskyldning og fjerner inkvisitionsdommen mod Galileo Galilei.

November

3. november - Bill Clinton vinder præsidentvalget med en jordskredssejr over George Bush. Clinton får 43%, Bush 38% og Ross Perot 19%
9. november - en dansk lejesoldat på kroatisk side bliver det første danske offer i den jugoslaviske borgerkrig. Først flere uger senere bliver den 21-årige soldats familie underrettet.
11. november - Janni Spies-Kjær overdrager en del af Spies-koncernen til sin mand Christian Kjær
15. november - 11 bliver dræbt da Innsbruck-København eksprestoget bliver ramt af et godstog ved Northeim i Tyskland. Det er den alvorligste togulykke i Tyskland i 10 år
20. november - dele af det britiske kongeslot Windsor Castle brænder og værdier for millioner af pund går tabt. Mange meget værdifulde malerier bliver dog reddet
23. november - tre indvandrere dræbes ved en mordbrand i Mölln, Tyskland
25. november - Tjekkoslovakiets parlament vedtager en opdeling af landet i Tjekkiet og Slovakiet med virkning fra 1. januar 1993

December

6. december - Schweiz stemmer nej til deltagelse i EU's økonomiske samarbejde
9. december - FN rykker ind i Somalia. Efter pres fra USA godkender FN's sikkerhedsråd, at der skal sendes en "fredsbevarende" styrke på 28.000 mand til Somalia
9. december – Prins Charles og Prinsesse Diana offentliggør deres separation
17. december - Israel udviser 415 "palæstinensiske fundamentalister" til ingenmandsland mellem Israel og Libanon
20. december - de første amerikanske marinesoldater går i land i Somalia i forbindelse med operation "Genopret Håb"

Født

Januar

2. januar - Ali Fathy, egyptisk fodboldspiller.
5. januar - Suki Waterhouse, engelsk skuespillerinde og model.
7. januar - Mark Gundelach, dansk professionel fodboldspiller.
8. januar - Koke, spansk fodboldspiller.
8. januar - Patrik Carlgren, svensk fodboldspiller.
8. januar - Sara Langebæk Gaarman, dansk skuespillerinde.
10. januar - Anton Abele, svensk politiker.
10. januar - Emmanuel Frimpong, ghanesisk fodboldspiller.
13. januar - Santiago Arias, colombiansk fodboldspiller.
14. januar - Tobias Johannessen, dansk skuespiller.
15. januar - Rasmus Falk, dansk fodboldspiller.
17. januar - Nate Hartley, amerikansk skuespiller.
19. januar – Cecilie Greve, dansk håndboldspiller.
19. januar - Mac Miller, amerikansk skuespiller (død 2018).
19. januar - Logan Lerman, amerikansk skuespiller.
20. januar - Casper Harding, fynsk komiker.
21. januar - Sven Erik Bystrøm, norsk landevejscykelrytter.
22. januar - Gonzalo Barreto, uruguayansk fodboldspiller.
22. januar - Bror Blume, dansk fodboldspiller.
23. januar - Jack Reynor, amerikansk skuespiller.
25. januar - Mikkel Cramer, dansk tidligere fodboldspiller.
26. januar - Cassidy Lehrman, amerikansk skuespillerinde.
28. januar – Simone Egeriis, dansk sangerinde.
29. januar - Tara Toya, dansk skuespiller.
30. januar - Omar Gaber, egyptisk fodboldspiller.
31. januar – Christopher Lund Nissen, dansk sanger.

Februar

1. februar - Kelli Goos, amerikansk skuespillerinde.
5. februar - Neymar, brasiliansk fodboldspiller.
6. februar - Dodô, brasiliansk fodboldspiller.
7. februar - Jose Baxter, britisk fodboldspiller.
9. februar - Avan Jogia, canadisk skuespiller.
9. februar - Charley Palmer Rothwell, engelsk skuespiller.
10. februar - Andreas S. Weidinger, dansk iværksætter og ungdomspolitiker.
10. februar - Sandjar Ahmadi, afghansk fodboldspiller.
11. februar – Taylor Lautner, amerikansk skuespiller.
11. februar - Lasse Norman Hansen, dansk cykelrytter.
11. februar - Nicolai Christensen, dansk professionel fodboldspiller.
14. februar – Christian Eriksen, dansk fodboldspiller.
14. februar - Freddie Highmore, engelsk skuespiller.
15. februar - Peter Kretschmer, tysk kanoroer.
15. februar - Greer Grammer, amerikansk skuespillerinde.
16. februar - Nicolai Boilesen, dansk fodboldspiller.
18. februar - Michael Jepsen Jensen, dansk speedwaykører.
18. februar - Jacqueline Toboni, amerikansk skuespillerinde.
18. februar - Melinda Shankar, canadisk skuespillerinde.
19. februar - Kaili Thorne, amerikansk skuespiller.
21. februar - Phil Jones, britisk fodboldspiller.
21. februar - Ilir Azemi, kosovoalbansk fodboldspiller.
21. februar - Sidsel Rostrup, dansk skuespillerinde.
22. februar - Lara González Ortega, spansk håndboldspiller.
23. februar - Casemiro, brasiliansk fodboldspiller.
23. februar - Samera Weaving, australsk skuespillerinde.
24. februar - Felice Jankell, svensk skuespillerinde.
25. februar - Nadjib Baouia, algerisk fodboldspiller.

Marts

10. marts - Pablo Espinosa, spansk skuespiller.
10. marts - Emily Osment, amerikansk skuespillerinde og sangerinde.
17. marts - John Boyega, engelsk skuespiller.
24. marts - Ferdinand Glad Bach, dansk skuespiller.
26. marts - Nina Agdal, dansk fotomodel.
26. marts - Kathrine Heindahl, dansk håndboldspiller.

April

7. april - Alexis Jordan, amerikansk skuespiller og sanger.
10. april - Daisy Ridley, engelsk skuespillerinde.
14. april - Seejou King, dansk fodboldspiller.
15. april – Amy Diamond, svensk sangerinde.
15. april - John Guidetti, svensk fodboldspiller.
16. april - Sébastien af Luxembourg, luxemburgsk prins.
18. april - Mai Grage, dansk tennisspiller.
21. april - Isco, spansk fodboldspiller.

Fd* 27. april - Stine Knudsen, dansk håndboldspiller.

Maj

1. maj - Jakob Haugaard, dansk fodboldspiller.
18. maj - Fernando Pacheco, spansk fodboldspiller.
19. maj - Sam Smith, engelsk sanger.
20. maj - Jack Gleeson, engelsk skuespiller.

Juni

14. juni - Daryl Sabara, amerikansk skuespiller.
26. juni - Jennette McCurdy, amerikansk skuespillerinde.
27. juni - Gilli, dansk rapper.

Juli

3. juli – Molly Sandén, svensk sangerinde.
4. juli – Anis Basim Moujahid, dansk sanger og sangskriver.
22. juli – Selena Gomez, amerikansk skuespiller og sangerinde.
27. juli – Sarah Juel Werner, dansk skuespillerinde.
30. juli – Fabiano Caruana, italiensk-amerikansk skakstormester.

August

4. august - Dylan Sprouse, amerikansk skuespiller.
4. august - Cole Sprouse, amerikansk skuespiller.
6. august - Mehdi Abeid, fransk fodboldspiller.
11. august - Frederik Christian Johansen, dansk skuespiller.
12. august - Cara Delevingne, engelsk skuespillerinde og sangerinde.
13. august - Lucas Moura, brasiliansk fodboldspiller.
16. august - Diego Schwartzman, argentinsk tennisspiller.
20. august – Demi Lovato, amerikansk skuespillerinde og sangerinde.
23. august - Lennard Sowah, tysk fodboldspiller.

September

16. september - Nick Jonas, amerikansk sanger og skuespiller.
18. september - George Miller, japansk sanger og komiker.

Oktober

9. oktober – Martin Hoberg Hedegaard, dansk sanger og vinder af X-Factor.
12. oktober – Josh Hutcherson, amerikansk skuespiller.
17. oktober – Louise Burgaard, dansk håndboldspiller.
23. oktober – Álvaro Morata, spansk fodboldspiller.

November

17. november – Katarzyna Kawa, polsk tennisspiller.
18. november – Nathan Kress, amerikansk skuespiller.
23. november – Miley Cyrus, amerikansk sanger og skuespiller.
24. november - Christina Krzyrosiak Hansen, dansk politiker.

December

18. december – Ryan Crouser, amerikansk kuglestøder og diskoskaster.

Dødsfald

Hovedartikel: Døde i 1992.

Bøger

John Grey – Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus

Sport

26. januar – Super Bowl XXVI Washington Redskins (37) besejrer Buffalo Bills (24).
11. februar – Michael Johnson slår indendørsrekorden på 400 meter
8. juni - Lyngby Boldklub vinder det danske fodboldmesterskab
26. juni – Det danske fodboldlandshold vinder EM-finalen i fodbold 2-0 over Tyskland i Göteborg.
1. juli – Fodboldklubben FC København bliver stiftet som en overbygning af Europas ældste ikke-engelske klub KB af 1876 og B 1903.
25. juli – 9. august Sommer OL afholdes i Barcelona i Catalonien i Spanien
4. august - Jesper Bank og hans besætning vinder guld i Solingen ved OL i Barcelona
6. august - amerikaneren Kevin Young sætter ved OL i Barcelona verdensrekord i 400 meter hækkeløb i tiden 46,78 sekunder
16. august - Ved VM i letvægtsroning i Montreal, Canada, vinder danske roere tre guldmedaljer på få timer
16. august - Kenyaneren Moses Kiptanui sætter ny verdensrekord i 3000 meter løb med tiden 7.28,96 minutter
4. september – Boksebrødrerne Jimmi og Johnny Bredahl bokser begge VM-kamp ved samme VM-stævne i Parken. Jimmi Bredahl vinder WBO-mesterskabet i junior-letvægt og lillebror Johnny Bredahl tager IBO-mesterskabet i bantamvægt
23. september - i en VM kvalifikationskamp i Vilnius spiller det danske fodboldlandshold skuffende kun 0-0 mod Litauen. Kim Christofte brændte et straffespark i kampen
24. oktober – Toronto Blue Jays bliver det første ikke amerikanske hold der vinder World Series.
27. november – Bokseren Gert Bo Jacobsens 3. forsøg på at vinde en VM-titel ender i tumult, da kampen mod WBO-mesteren Manning Galloway bliver stoppet allerede i kampen 1. omgang efter at bokserne knalder hovederne sammen og Jacobsen får en dyb flænge i panden. Kampen scores som en "no contest" og Galloway beholder titlen.

Musik

Januar

14. januar - R. Kelly & Public Announcement udgiver albummet Born into the 90's
14. januar - Lou Reed udgiver albummet Magic and Loss
27. januar - Wet Wet Wet udgiver albummet High on the Happy Side
28. januar - Wet Wet Wet udgiver albummet Cloak & Dagger

Februar

4. februar - Sir Mix-a-Lot udgiver albummet Mack Daddy
24. februar - 2 Unlimited udgiver albummet Get Ready!
24. februar - Kurt Cobain gifter sig med Courtney Love

Marts

5. marts - Thomas Helmig udgiver albummet Rhythm
16. marts - Right Said Fred udgiver albummet Up
24. marts - Snap! udgiver albummet The Madman's Return
31. marts - Kris Kross udgiver albummet Totally Krossed Out

April

6. april - Annie Lennox udgiver albummet Diva
20. april - mindekoncert for afdøde Freddie Mercury (forsanger i Queen på Wembley Stadium. Koncerten var udsolgt i løbet af et par minutter. 72.000 var til koncerten mens en milliard så den live i fjernsynet. Navne som George Michael, David Bowie og Elton John var nogle af de mange navne der optrådte. Alt overskuddet gik til Freddie Mercury Phoenix Trust som hjælper Aids ramte.

Maj

4. maj - Dr. Alban udgiver albummet One Love
9. maj – Irland vinder årets udgave af Eurovision Song Contest, som blev afholdt i Malmö, Sverige, med sangen "Why Me?" af Linda Martin. Vindersangen blev skrevet af Johnny Logan, som har vundet konkurrencen to gange tidligere.